Uddannelse.

Fra 2000 til 2002 blev der lavet et eksperiment i Malawi, hvor et stort donor støttet program til fremme af private initiativer (hovedsageligt indenfor landbrugssektoren) havde en uspecificeret tildeling af midler for aktiviteter, der udelukkende blev bestemt af medlemmerne i små bondeorganisationer. I de fleste af organisationerne blev beslutningen at benytte midlerne til at organisere voksenundervisning i at skrive, læse og regne. Voksne kvinder og mænd i landsbyerne kom til den lokale skole om eftermiddagen og aftenen adskillige gange om ugen for at deltage i klasseundervisning foretaget af en kapabel NGO. Efterspørgslen var så høj, at der blev behov for ekstra finansiering for at dække behovet i andre bondeorganisationer i andre dele af Malawi, efterhånden som rygtet blev spredt om muligheden for at opgradere fundamentale færdigheder.

Deltagerne vurderede programmet højt, da det gjorde dem i stand til meget bedre at diskutere priser med mellemmænd, vurdere omkostninger og indtjening fra deres landbrugsaktiviteter og læse information modtaget fra deres organisation, ligesom det gav dem mulighed for bedre at hjælpe deres børn med lektier. Specielt de kvindelige medlemmer af bondeorganisationerne, af hvilke mange var droppet ud af skolen efter nogle få år, udtrykte at dette var en gylden mulighed for at de kunne indhente nogle tabte muligheder.

Investeringer i uddannelse er essentielt for økonomisk vækst. Men også for at reducere ulighed. I mange lande er indskrivningsraterne i folkeskolerne høje, og i adskillige tilfælde tæt på 100%. Men mange dropper ud og kun en del af de indskrevne fuldfører folkeskole uddannelsen. Pga. den økonomiske ulighed er der i mange tilfælde en klar forskel mellem den del af børnene fra rige og fattige hjem, som fuldfører folkeskoleuddannelsen.

I et land som Niger gennemfører omkring 56% af de børn, der kommer fra de rigeste 20% af indkomstmodtagerne 6 klasse, medens dette kun gælder omkring 9% af de børn, der kommer fra de 20% fattigste indkomstmodtagere. 

At der er de store forskelle inden for de enkelte lande kan yderligere illustreres med klasse gennemførsels kurver, der er sammenholdt med indkomstgrupper. I Niger er der en klar sammenhæng mellem indkomst og gennemførselsgrad. En femtedel af børnene fra den rigeste femtedel af befolkningen gennemfører 9 års skolegang, mod kun 2% fra de fattigste familier. Og gennemførselsgraden for 9 klassetrin for de rigeste er højere end gennemførselsgraden for første klasse for børn tilhørende den fattigste befolkningsgruppe. Udover at være katastrofalt lav, så viser disse gennemførselsgrader en stor ulighed i uddannelsessystemet.

Fotografi taget af Bjarne Larsen Kron.

www.economics.dk       bjarne.wes @ gmail.com       Bjarne Larsen Kron  

 + 45 23 25 40 69