Remitter.

Det er bekymrende, at størstedelen af remitter bliver anvendt til forbrug i modtagerlandene. Spørgsmålet er, om nogle af disse ressourcer kunne anvendes mere produktivt, ledende til øget produktion, indkomst og dermed udrydde absolut fattigdom? Der er to aspekter heraf. For det første skal det huskes, at migrantarbejderes ressourcer ikke er udviklingsbistand, som skal kanaliseres ind igennem modtagerlandets Finansministerium, men er ressourcer, der frit kan anvendes af familierne til forbrug, opsparing eller produktive investeringer. For det andet bør perspektivet være lidt bredere end migrantarbejdere, som ofte kun vil være en midlertidig betegnelse for de fleste personer. I stedet skal man se på diasporaen, folk der er emigreret (inklusive deres efterkommere), som stadig har og vedligeholder bånd til deres fødeland. Diasporaen har bosat sig mere fast i det nye land end migrantarbejdere, og ofte vil de også have en opsparing, af hvilken en del kunne anvendes produktivt i deres oprindelsesland, forudsat betingelserne er attraktive.

Men er der eksempler på, at diasporaen har anvendt en del af sin opsparing til investeringsformål i deres fødeland? Svaret er et klart ja. Israel har, gennem udstedelsen af obligationer fra ”Udviklings Selskabet for Israel”, siden introduktionen af disse obligationer i 1951 rejst 37 milliarder dollars. Disse midler er blevet anvendt af staten til bl.a. offentlige infrastruktur projekter som havne, veje og kommunikation.

Indien har udstedt diaspora obligationer tre gange: ”Indiens Udviklings Obligationer” i 1991, ”Obligationer for Indiens Genopståen” i 1998 og ”Indiens Årtusindskifte Indlån” i 2000, alle tre gange til at hjælpe med betalingsbalance problemer. Obligationerne var begrænset til det Indiske diaspora og havde ikke en favorabel rente sammenlignet med, hvad investorerne i øvrigt kunne opnå i dollars på det frie marked.

Hvorfor skulle diasporaen investere i deres fødeland? En årsag er patriotisme, hvilket fra udstederens synspunkt er en fordel, da ressourcer i så fald vil tilflyde landet, uafhængigt af, om investeringsklimaet er godt eller dårligt. Det værste, der kan ske for diasporaen er, at modtagerlandet ikke er i stand til at tilbagebetale lånet i udenlandsk, men kun indenlandsk valuta. Men da en del af diasporaen har familie eller slægtninge i fødelandet og fordi de kender forretningsklimaet, vil de selv i den værst tænkelige situation være i stand til at finde fornuftig anvendelse for den lokale valuta.

Men der er også eksempler på diaspora obligationer, som har været mislykkede. I 2009 forsøgte Nepal for første gang at tappe ressourcer fra sine migrantarbejdere i Sydkorea, Malaysia, De Forenede Arabiske Emirater, Saudi Arabien og Qatar for at finansiere infrastruktur udvikling, gennem en ”Udenlandsk Arbejdskraft Obligation”, udstedt i lokal valuta. Men da den fastsatte rente var mindre end hvad der kunne opnås i banker og andre finansielle institutioner, lykkes det kun at rejse 1% af det mål, man havde sat sig. Adskillige forsøg efter 2009 har ikke givet meget bedre resultater, bl.a. pga. det involverede bureaukrati, en for kort periode inden for hvilken det var muligt at købe obligationer og en generel mistillid. De ”Etiopiske Årtusinde Selskabs Obligationer” til finansiering af Etiopiens Elektricitets Selskabs vandkraft projekt, Gilgel Gibe III mislykkedes, da investorerne ikke havde tilstrækkeligt med tiltro til statens mulighed for at tilbagebetale lånet.

Potentialet ligger i at tiltrække bare en mindre del af de meget store summer af remitter samt diasporaens opsparing til infrastruktur projekter. En del af diasporaens opsparing såvel som remitter holdes som kontanter under hovedpuden derhjemme eller på lavt forrentede indskuds konti, så hvis der kunne gives en årlig rente på 3-5% ville det være attraktivt, hvis obligationerne var udstedt i udenlandsk valuta, afhængig af land og de specifikke forhold. Men de mislykkede forsøg viser, at betingelserne skal være befordrende: Først og fremmest skal der være tiltro til regeringernes vilje og evne til at tilbagebetale lånene.

Billede taget af Bjarne Larsen Kron.

www.economics.dk       bjarne.wes @ gmail.com       Bjarne Larsen Kron  

 + 45 23 25 40 69