En verden uden absolut fattigdom

Mere end en milliard mennesker lever i absolut økonomisk fattigdom. I 2019 var den samlede formue af verdens 22 rigeste mænd større end den samlede formue af alle Afrikas kvinder tilsammen. Og de 10 rigeste personer i verden ejede ved udgangen af 2020 mere end 6 gange den samlede formue hos de fattigste 40% af verdens befolkning. Covid-19 pandemien og de forøgede fødevare og energi priser har gjort dette endnu værere. Dette er alvorligt bekymrende for alle. Ikke kun i lav- og mellemindkomst lande, hvor de fattigste lever. Men også i den rige del af verden.  

I vores globaliserede verden hænger de forskellige dele sammen: Det internationale handels regime influerer på både eks- og importører, en finansiel krise opstået i de rige lande har indflydelse på antallet af fattige i lav- og mellemindkomst lande, og med dårlige udsigter til at opnå et fornuftigt liv i deres hjemlande søger ti-tusindvis af mennesker mere grønne græsgange i USA og Europa som økonomiske flygtninge. Og en dødelig sygdom som Ebola opstået i nogle af de fattigste lande i verden kan spredes til de rige lande. Fra 2020 blev alle lande og befolkninger berørt af covid-19 virus. Så vi lever alle i en global landsby.

Som mennesker (human beings) har vi alle en forpligtigelse til at vores medmennesker har tilstrækkeligt at spise, at alle børn, både piger og drenge, gennemfører deres skolegang, at alle har adgang til gode sundhedsydelser, at alle har en acceptabel minimums levestandard og at mennesker ikke skal leve af godgørenhed, men har mulighed for at opnå tilstrækkelige midler til selv at opretholde livet.

Udover at det er dybt unfair at nogle få folk har en ekstrem høj indkomst og ejer så meget mere end store grupper af mennesker i mange lande, så er det også økonomisk uhensigtsmæssigt. En ekstra dollar i indkomst til en fattig har en værdi højere end en dollar, da fattige forbruger en stor andel af deres indkomst, hvilket resulterer i signifikante multiplikator effekter. Det same er ikke tilfældet for rige, da den andel af indkomsten de forbruger er meget mindre, idet de ikke med fornuft kan øge deres forbrug lige så meget som deres indkomststigning.

Hvad der også følger med så meget rigdom er politisk magt og indflydelse, hvilket forhindrer ægte opbygning af demokratier. Og den politiske stabilitet i lande med økonomier, der er meget ulige, er også på spil, med specielt unge arbejdsløse som problem skabere.  

Ulighed er en integreret del af fattigdom. Og fattigdom kan ikke fjernes, med mindre ekstrem ulighed bliver bekæmpet.

Udryddelse af fattigdom i verden kræver komplekse løsninger. Fjernelse af absolut fattigdom, dvs. at sikre at alle mennesker har mindst 1,25 dollars om dagen (det absolutte fattigdoms grænse) i indkomst, er et aspekt. Sikring af, at de 1,6 milliarder mennesker, der lever i multi dimensionel fattigdom, dvs. de der ikke får ordentlig uddannelse, sundhedsydelser eller har en basal levestandard, er et andet aspekt. Men der er mange sammenhænge mellem svarene på disse udfordringer. 

Løsningerne inkluderer bæredygtig økonomisk vækst, omfordeling, strukturelle transformationer af økonomierne, udenlandske og indenlandske private investeringer, forbedringer af det internationale handels regime, samt offentlige investeringer i uddannelse, sundhed, familieplanlægnings services og infrastruktur. Finansiering af de øgede investeringer skal komme fra opsparing og højere skatter, udenlandske private kapitaloverførsler og investeringer, remitter og øget udviklings bistand. 

Bogen "Ulighed, vækst og udryddelse af fattigdom" behandler grundigt både udfordringerne og løsninger på det ovenfor nævnte. Et kort sammendrag af bogen kan læses her (dansk sammendrag). Adgang til hele bogen kan opnås her (bog).

Fotografi taget af Bjarne Larsen Kron.

www.economics.dk       bjarne.wes @ gmail.com       Bjarne Larsen Kron  

 + 45 23 25 40 69