Befolkningsvækst

Befolkningsvækst.

Diskussionen af den stigende befolkning i verden sker normalt med udgangspunkt i den demografiske transitions model som forudsiger, at befolkningen vil stabilisere sig på et tidspunkt. Det er ikke kun den totale befolkningsvækst, der ændrer sig gennem den demografiske transitions periode, der i Vesteuropa og USA tog 100-150 år. Også alderssammensætningen undergår store forandringer, og denne har vidtrækkende økonomiske konsekvenser: Børn og unge har brug for investeringer i sundhed og uddannelse, de voksne udbyder arbejdskraft og sparer op til deres alderdom, og de ældre har behov for sundhedsydelser samt en vis pension.

Når de børnerige generationer træder ind på arbejdsmarkedet, stiger den andel af befolkningen, som arbejder (og den totale forsørgerbyrde falder). Når de børnerige generationer når pensionsalderen, vil andelen der er på arbejdsmarkedet falde (og den totale forsørgerbyrde stige).

Forsørgerbyrden i Afrika Syd for Sahara (SSA) nåede sit toppunkt omkring 1985, 20 år senere end Østasien, 15 år senere end Sydøstasien og 20 år senere end i Latin Amerika. Havde det ikke været for specielt landende i det sydlige Afrika, ville SSA have toppet endnu senere. Landene i den centrale del af Afrika toppede først i 1995. Det er ikke kun et spørgsmål om hvornår toppunktet nås, men også om, hvad niveauet er. Her er SSA igen stillet værre end de andre regioner i verden: Det vil være mere omkostningsfuldt at have en rate for forsørgerbyrden nær (eller for nogle lande over) 100 end en rate på 50, som i Asien. Niger forventes at nå sit toppunkt omkring 2015 med et niveau på 111!

Det positive aspekt er, at det er muligt for en økonomi af have gavn af en sådan udvikling, benævnt den demografiske dividende (”demografisk gave”). Dele af Asien havde en meget hurtig demografisk transition. Med store og hurtige fald i den rå dødsrate fra 1950 og fremad, i Østasien fra 22 til 8 på kun 20 år, i Sydøstasien fra 21 til 11 på 25 år og i Sydasien fra 27 til 13 på 25 år, var risikoen for store væksttal i den naturlige vækstrate tilstede. Men den rå fødselsrate startede med at falde med en uhørt kort tidsforskydning: I lande som Singapore, Sydkorea og Malaysia begyndte fertiliteten at falde kun 15 år efter faldet i den rå dødsrate. I et land som Thailand var tidsforskydningen lidt længere – 25 år. Men sammenlignet med andre af verdens regioner udviste disse lande en exceptionel kort tidsforskydning mellem fald i døds- og fødsels rater.

Dette var en del af forklaringen på den hurtige økonomiske vækst i denne periode, specielt i de Østasiatiske lande. Mellem 1965 og 1990 steg befolkningen i den arbejdsdygtige alder med 2.4% om året i Østasien, væsentligt højere end væksten i den totale befolkning, der kun steg med 1.6% årligt. Det er vurderet, at denne befolknings dynamik kan forklare mindst 1.5 procent point af den gennemsnitlige årlige vækstrate i BNP per person på mere end 6% gennem denne 25 årige periode, eller mere end en fjerdedel af det Østasiatiske økonomiske mirakel.

Den demografiske dividende kan blive realiseret eller ej. Den repræsenterer en mulig økonomisk vækst, som afhænger af en række træk i de sociale, økonomiske og politiske samfundsstrukturer. Potentialet stammer fra den grad, i hvilken arbejdskraft input per person vil forøges. Arbejdskraft input per person kan opdeles i tre faktorer: Antal timer arbejdet per person, erhvervsfrekvensen for mænd og kvinder i den arbejdsdygtige alder samt andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (den rene demografiske effekt). Arbejdsmarkeds politikker såvel som den generelle økonomiske politik spiller en vigtig rolle for den grad et land kan opnå en demografisk dividende. Hvis det stigende antal folk i den arbejdsdygtige alder ikke kan absorberes i arbejdsstyrken, f.eks. hvis der er en høj grad af arbejdsløshed, så vil den demografiske dividende blive mindre, eller slet ikke fremkomme. En forøget erhvervsfrekvens, specielt for kvinder, er også en væsentlig faktor for øget produktion og indkomst. Og der er en dobbelt effekt af en højere erhvervsfrekvens for kvinder: Produktion og indkomst bliver påvirket, men også fertiliteten vil blive påvirket i nedadgående retning.

Fotografi taget af Bjarne Larsen Kron.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk